| forside kommende forestilling foreningen nyheder forestillinger aarsberetninger
samarbejdspartnere |
Beretning for 2010 - til
generalforsamling den 15 februar 2011
fra bestyrelsen v/Vibeke
Medlemmer:
Ved slutningen af året 2010
havde Valbyspil 26 medlemmer. I løbet af 2010 har 5 medlemmer forladt
foreningen, mens 8 er kommet til. Antallet af aktivitetsmedlemmer i 2010 var 36,
mod 54 i 2009. Det tæller hver gang en person deltager i en aktivitet. For 2010
er de optalte aktiviteter: Optræden med ”Jorden er giftig”, Gadeoptræden til Valby
Kulturdage, forberedelsesarbejdet til ”Party” efterår 2010.
Bestyrelsesmøder og foreningsdrift:
Bestyrelsesmøder: 4 + et
konstituerende møde hvilket er ét mindre end i 2009
Nyhedsbreve: Der er blevet
udsendt 5 nyhedsbreve.
Infofolder: Revideret til
uddeling ved Valby Kulturdage 2010
Vores hjemmeside www.valbyspil.dk redigeres af Annemarie.
Efter generalforsamlingen
feb.10 konstituerede bestyrelsen sig med:
Formand: Vibeke Rantzau,
næstformand Annemarie Madsen, kasserer
Charlotte Gimlinge. Øvrige medlemmer af bestyrelsen var Britt Vibefeldt
og Jane Kjærgaard, mens Vivian Ruby og
Neel Bærentsen var suppleanter.
Medlemsaktiviteter og projekter i 2010:
Januar-juni: ”Jorden er
giftig”:
Fra januar og frem til juni:
Fortsatte forberedelser til ”Jorden er giftig”. Det blev en kæmpe udfordring for
gruppen, idet flere nøglespillere undervejs meldte fra og vi måtte gentagne
gange vurdere, om vi kunne fortsætte. Det lykkedes dog at nå i mål, og d.5.
juni havde vi premiere på en forestilling som vi kunne være pavestolte af. Der
blev spillet 6 forestillinger hvoraf næsten 4 var udsolgte. Janes rolle som
instruktør gik rigtig godt, og der var stor tilfredshed med alles indsats. Vi
formåede at holde sammen og kæmpe da det var værst!
D.15 juni
evalueringsmøde:
Vi afholdte
evalueringsmøde om ”Jorden er giftig” på Charlottes arbejde i Dagcentret ved
Tingstedet. Der var et meget pænt fremmøde og både en mundtlig og skriftlig
evaluering. Generelt var deltagerne tilfredse med forløbet. Enkelte var dog
inde på, om man kunne lave nogle kortere og måske mere intense forløb. Det vil
bestyrelsen tage med ind i sine overvejelser.
Medlemsmøde d.20 juni i
Prøvehallen:
Som opfølgning på
evalueringsmødet af ”Jorden er giftig” skitserede Vibeke nogle af de generelle
udfordringer som projekter af denne størrelsesorden giver. Én af konklusionerne
var at ”Tordenskjolds soldater” kører trætte. Vi er for få til at lave alt det
praktiske arbejde i forbindelse med opførelsen af en forestilling. Det betød
også at flere, på forhånd meldte fra til kommende projekt.
Manuskript gruppen som var
blevet nedsat med Bente som tovholder fremlagde deres bud på 2 stykker, der kunne
være interessante at opføre. Der blev afholdt læseprøver på henholdsvis ”Party
af Kim Fupz Åkeson” og ”Lig til salg” af Dario Fo. Deltagerne deltog aktivt i
læseprøverne og kunne lide begge stykker.
Efterfølgende blev
stykkernes muligheder og begrænsninger diskuteret. De fleste syntes, at det nok
ville være mest realistisk at arbejde videre med ”Party”. Derfor blev det
besluttet, at Vivian skulle være tovholder for den gruppe af interesserede, som
kunne tænkes at arbejde med stykket.
Formålet var, at
deltagerne i løbet af efteråret skulle afholde ”Legestue”, og at der først
senere tages beslutning om hvorvidt det skal føre til en egentlig forestilling.
D. 4 - 5 september:
Gadeoptræden til Valby Kulturdage:
6 deltagere fra
”klovnegruppen” havde øvet sig til en gadeoptræden i samarbejde med Prøvehallen
som en del af udstillingen ”Valbys vide verden”.
Her blev præsenteret
historiske figurer, som var kendte i Valbys bybillede: Tingstedets dronning med
husbond, hundemanden, bryder- og tenorsangeren og de 2 pindedamer. Figurerne blev
udviklet under kyndig instruktion af Leif Norlyk fra Prøvehallen. Figurerne og
et par hjælpere bevægede sig rundt i og omkring Prøvehallen og Valby Langgade.
14. September,
efterårssæson i gang:
”Partygruppen” gik i gang
med at øve 2 scener fra stykket. De har fungeret som hinandens kritikere og har
undervejs haft besøg af Leif som har givet konstruktiv kritik, og som
efterfølgende har sagt ja til at instruere en evt. forestilling.
D. 7. december,
Julehygge og glimt fra ”Party” af Kim Fupz Åkeson på Valby skole:
Julemåneden startede med
et arrangement, hvor medlemmerne af Valbyspil kunne møde hinanden og ønske god
jul. Der blev vist 2 små scener fra ”Party” og bagefter blev der budt på gløgg
og æbleskiver og selvfølgelig hyggesnak.
Samarbejdspartnere og støtter Samarbejdspartnere og
støtter:
DATS (Dansk Amatør
Teater Samvirke) Vi er fortsat
medlem af DATS. Her har vi mulighed for at få gode kurser, her er et netværk
til andre teaterfolk ligesom vi kan søge økonomisk støtte til vores
forestillinger.
Prøvehallen: Hvis ”Party” ender med at blive til en
forestilling er det femte gang, at vi skal opsætte en forestilling i
Prøvehallen. Vi glæder os over det gode samarbejde. Annemarie er fortsat
formand for bestyrelsen i Prøvehallen.
Valby Skole: Ligeledes oplever vi også en imødekommenhed fra
Valby Skole. Vi øver stadigvæk hver
tirsdag aften og nogle gange også onsdage aftener. Derudover afholder vi også
vores weekenddage og weekender i Valbys Skole. Vivian er tovholder og
nøgleholder.
Vigerslev Allé Skole: Giver fortsat plads for vores største depot, et
depot som vi er meget taknemmelige for at have, da vi efterhånden har rigtig
mange kostumer og rekvisitter fra vores forestillinger gennem tiden.
Valby Lokaludvalg: støtter forsat vores forestillinger økonomisk.
Valbyspil er også tilmeldt Lokaludvalgets foreningsnetværk.
Valbybladet og
Lokalavisen: Begge lokalaviser
viser stadigvæk stor imødekommenhed og interesse når vi henvender os med indlæg,
der skal promovere vores aktiviteter som f.eks. foromtale og billeder af vores
forestillinger.